h1

Velkommen til 3D print

maj 25, 2010

Velkommen til min blog om 3D print.

Her vil jeg prøve at samle lidt informationer om teknologier og måder at få fremstillet 3D print på.

3D printing er en teknologi i rivende udvikling, og der findes flere og flere ting 3D print kan bruges til. Det er meget udbredt indenfor produktuvikling, men bruges også i stort omfang indenfor automobil industrien, arkitekters 3D modeller og medico mm. Faktisk udvikles og forskes der i at bruge 3D printere til at fremstille organer… ja det kunne være i nærmeste fremtid.

Med et 3D print kan du få dit emne i hånden inden for få dage, ja nogle gange indenfor timer. Med et 3D print kan man hurtigt teste om emnet passer sammen i virkeligheden eller om det kun var i 3D CAD programmet, dette kan spare store omkostningerne til fremstilling af forkerte støbeforme som måske ikke kan genbruges. 3D print er en hurtig måde at teste på, men bruges også for visuelt at kunne præsentere et evt. nyt produkt på et møde eller messer.

Af Rapid Prototyping teknologier kan jeg nævne SLS, SLA og PolyJet (også omtalt Objet), der så kan bruges til afstøbning. Hver teknologi har sine fordele, så det kræver kendskab men det kan et prototype firma hurtigt hjælpe dig i retningen med.

Reklamer